| | Gletsjere
Gletsjere, gletsjersøer og gletsjerbølger
En gletsjer er en stor, vedvarende isflod, der har dannet sig på land og bevæger sig i takt med tyngdekraften. En gletsjer dannes vev en gradvis forøgelse af is i løbet af årene på skrånende terræn. Gletsjeris er det største ferskvandsreservoir på Jorden og overgås kun af havene som det største reservoir af vand i det hele taget. Gletsjere forekommer på alle kontinenter med undtagelse af Australien.
Der er to hovedtyper af gletsjere:
- Alpine gletsjere, der findes i bjergterræn, og
- kontinentale gletsjere, som skyldes istiderne. I dag er Grønland og Antarktis den slags områder.
De mindste alpine gletsjere dannes i bjergdale og kaldes dalgletsjere. Større islag kan dække et helt bjerg, en bjergkæde eller selv en vulkan. Denne form kaldes indlandsis. Indlandsisen kan danne udløbsgletsjere, som er tunger af is, der løber ned i dalene nedenfor, langt fra grænserne for de store ismasser. Udløbsgletsjere dannes på grund af isens bevægelse fra en polær indlandsis, eller fra et permanent dække i et bjergområde, og ned til havet.
Profil af typisk alpin gletsjer
CIRKUSDAL: halvcirkelformet landskabsform, skabt da en gletsjer skurede tilbage mod bjerget (det højeste sted hvor sne og is akkumulerer).
KAM: stejl, skarpkantet grundfjeldsryg dannet af to gletsjere, der eroderer på hver sin side af en bjergryg.
HORN: 3 eller flere cirkusdale ved siden af hinanden.
FJELDSØER: gletsjersøer dannet ved gletsjerskuren- ses ofte i cirkusdale.
Nogle gloser om gletsjere
Gletsjere danner landskaber
En gletsjersø er en sø med oprindelse i en smeltet gletsjer.
Ved slutningen af den sidste istid efterlod gletsjerne i tilbagetrækning sig ofte store isområder. Når isen smeltede, dannede den søer. I dag er disse søer ofte omkranset af bølgende højdedrag, de såkaldte drumliner, sammen med andre beviser på gletsjerens tilstedeværelse som moræner, åse og erosionstræk som skurestriber på store klipper, der blev ført med af gletsjeren. Disse klipper kaldes vandreblokke. Alle disse træk kan også findes i foralperne.
Gletsjerbølger
I de meget høje bjergområder efterlader gletsjerne et stort tomrum, når de trækker sig tilbage. Damme fylder de fordybninger, der tidligere var fyldt med gletsjeris. Bredderne består af moræner, der er kanter af strukturelt svagt og ustabilt sand, småsten og klippe, der konstant forandrer sig på grund af sammenstyrtning, skred osv., og som er i risiko for at bryde sammen under presset fra den stigende vandstand.
I princippet kan en morænekant bryde sammen på grund af en ekstern trigger eller kan gøre det af sig selv.
Den slags gletsjerbølger er katastrofale udledninger af vand, der hovedsageligt kommer fra smeltende gletsjere. En meget hurtigere tilbagetrækning af gletsjere i nyere tid har medført, at mange gletsjersøer er blevet større. En kæmpemæssig forskydningsbølge fra et klippeskred eller en sne-/islavine fra gletsjeren kan medføre en gletsjerbølge.
På trods af den fare de udgør, er kortlægning og monitorering af disse gletsjersøer meget bekostelig, mest på grund af deres fjerne beliggenhed. Derfor er billeder taget af satellitterne et vigtigt værktøj i overvågningen.
| |
