| | Khumbu-gletsjeren
Tangnang (Hinku Valley, Nepal)
Gletsjere, gletsjersøer og gletsjerbølger
Khumbu er hjemsted for adskillige store gletsjere, hvor der også er gletsjersøer. Påvirkningerne fra klimaforandringerne har medført adskillige ændringer i dette højalpine miljø. Disse forandringer, som for eksempel den globale opvarmning, hvor omkring 50% er forårsaget af menneskeskabte kilder (drivhuseffekten), har fået mange af disse store gletsjere til at smelte hurtigt, og på den måde er der blevet dannet en del gletsjersøer.
Studier viser, at de fleste gletsjersøer er blevet dannet i sidste halvdel af sidste århundrede. Generelt bliver søerne større, og der bliver også flere af dem, efterhånden som gletsjerne smelter væk.
På grund af den hastigere smeltning af isen og sneen, stiger akkumuleringen af vand i disse søer hurtigt.
Udløbet fra disse store moræneinddæmmede søer er en stor trussel mod lokalbefolkningen og medfører væsentlige miljømæssige farer i Himalayas dale. På grund af de svage, naturlige dæmninger kan der forekomme en pludselig udledning af meget store mængder vand og nedbrudt materiale, som vil medføre oversvømmelser længere nede i systemet. I de seneste 20-30 år har der været adskillige såkaldte gletsjerbølger, der har medført udbredt skade på huse, veje, broer og industri, ødelæggelse af landbrugsjord og tab af liv. Mange flere potentielt ustabile søer er blevet identificeret længere oppe i dalen i befolkede områder, og nogle af dem er nu genstand for ingeniørprojekter med det formål at sænke vandstanden og på den måde mindske risikoen for gletsjerbølger. Den form for arbejde er dog meget bekostelig og vanskelig rent logistisk i disse svært tilgængelig, højalpine miljøer.
I Himalaya dannes store iskontaktsøer i sammenhæng med gletsjere dækket af grus og sten, og de opfører sig anderledes end normale, rene gletsjere. Sådanne materialedækkede gletsjere deponerer massive kamme af materiale - moræner - omkring deres næser. De kan indeholde meget store mængder smeltevand, men de mangler den mekaniske styrke til at holde på vandet i længere tid. Derudover forhindrer et tykt dække af materiale, at gletsjeren smelter, og det udsætter gletsjerens reaktion på den globale opvarmning.
Det er, som om gletsjerne har ‘oplagret’ deres reaktion på klimaforandringerne, og nu er de ved at have indhentet over 100 års stigende temperaturer. Det er muligt, at mange af Himalayas store dalgletsjere nu er så meget ude af balance med klimaet, at de er ved at overskride grænsen til hastig vækst af søerne i de kommende årtier, også selv om de seneste opvarmningstrusler måtte gå i stå, eller det begynder at gå den anden vej.
Derfor er der et voksende behov for et langsigtet billede af udviklingen af gletsjertruslen i regionen baseret på en sikker forståelse af disse gletsjeres livscyklus og deres reaktion på den globale opvarmning.
I Sydasien, især i Himalayaregionen, har man observeret, at frekvensen af gletsjerbølger er steget i anden halvdel af det tyvende århundrede. Den seneste gletsjerbølgekatastrofe i Nepals Himalaya, kendt som Dig Tsho GLOF i 1985, ødelagde Namche, et lille hydroelektrisk projekt til en værdi af ca. 1,5 millioner USD. Nøjagtig information i tide om den rumlige beliggenhed og regelmæssig monitorering af gletsjersøernes adfærd er nødvendig for at forhindre og overvåge disse gletsjerbølgetrusler og vurdere de skader, der kan opstå i den nærmeste fremtid. Moderne informationsredskaber som satellitobservation og GIS kunne spille en væsentlig rolle i identifikationen af de potentielle risikosøer samt i monitoreringen af gletsjerbølgeforekomster i næsten realtid.
Adskillige institutioner og forskere er i gang med at udvikle og etablere et operationelt advarselssystem for at monitorere disse gletsjerbølgetrusler.
| |
