|  | Landsat-satellitbilleder der viser gletsjere i tilbagetrækning i Andesbjergene i Peru i Sydamerika | |
Baggrund
Gletsjermassens balance er forskellen mellem den akkumulerede ismasse (f.eks. fra snefald) og den forsvundne ismasse (f.eks. fra smeltning eller isbjerge, der kælver) i løbet af et år.
I løbet af årstiderne krymper gletsjerne ved endepunktet på grund af kælven og issmeltning om sommeren, mens den faste nedbør akkumulerer om vinteren og sørger for ny forsyning til mængden af is og sne, der ikke smeltede i sommerens løb. Hvis der akkumulerer mere is og sne i akkumulationsområdet, end der smelter i afsmeltningsområdet, vil gletsjeren have en positiv massebalance og blive større. Hvis den afsmeltede masse overstiger den akkumulerede masse, har gletsjeren en negativ massebalance og krymper. Ændringer i en gletsjers massebalance udtrykkes som ændringer i længde, volumen og overfladeareal. En gletsjers volumen, der har tilpasset sig det aktuelle klima (= er i balance), vil ikke ændre sig væsentligt med årene.
Model af en gletsjer med akkumulationsområde, afsmeltningsområde, endesø og morænekant
Set over en meget længere tidshorisont kan ændringer i Jordens kredsløb omkring Solen have indflydelse på Jordens klima og gletsjerdannelser, og det kan føre til istider.
Jordens bevægelser i forhold til dens excentricitet, inklination og præcession kendes under navnet Milankovitch-cyklerne. Når Milankovitch-cyklerne begunstiger en køligere Jord, vil kraftig akkumulation på isdækkede overflader verden over gøre klimaet køligere. Denne feedback kaldes albedoeffekten.
Når solenergien rammer en lys overflade, som for eksempel is eller sne, reflekteres op til 90% af denne energi tilbage til atmosfæren. Omvendt absorberer mørkere landområder en meget større procentdel af solenergien og varmer op. Hvis solenergien derfor fortrinsvis reflekteres på is og sne på grund af den høje albedo, vil jordoverfladen være køligere end under forhold med mindre sne og is, og det vil på sigt føre til et koldere klima.
Denne globale albedoeffekts påvirkning af klimaforandringerne skyldes fortrins indlandsisen på Grønland og Antarktis samt havisen. Albedoen for mindre gletsjere påvirker kun de lokale forhold.
Det seneste gletsjermaksimum forekom for ca. 18.000 år siden. Væksten af indlandsis og gletsjere i Nordeuropa og Nordamerika fik vandstanden i havet til at falde med omkring 120 meter.
I dag overstiger den afsmeltede masse af gletsjere den akkumulerede masse i det meste af verden. Det skyldes hovedsageligt atmosfærens stigende temperaturer. Disse stigende temperaturer skyldes så igen for en stor dels vedkommende den øgede drivhuseffekt i atmosfæren, som stammer fra udledningen af drivhusgasser fra de industrialiserede lande. Som følge heraf krymper de fleste af Jordens gletsjere.
Gletsjeren Steigletscher (1994) i det østligste af kantonen Bern i Schweiz
Steigletscher (2004) i det østligste af kantonen Bern i Schweiz
Ved at sammenligne billederne af Steigletscher fra 1994 og 2004 kan man se resultatet af den ubalancerede akkumulation og afsmeltning, der har ført til gletsjerens tilbagetrækning. (Se GoogleEarth filen placering 3.12).
Søg på internettet efter oplysninger om krympende gletsjere. Noter hvilken region og hvilket kontinent, de ligger på, og sammenlign dine resultater med resultaterne fra resten af holdet.
Imponerende fotografier af krympende gletsjere kan ses på siderne
http://www.swisseduc.ch/glaciers/big_melt/index-en.html og
http://www.gletscherarchiv.de/en/fotovergleiche
Studer GoogleEarth filen i menuen til højre, og se efter tegn på gletsjernes tilbagetrækning i form af f.eks. endesøer eller gletsjertunger, der er væsentligt mindre end det område, de engang dækkede (det kan ses på afgrænsningen af deres endemoræner).
| 
