Er vi truet af gammastråler?

Gamma-ray bursts
Gammastråleeksplosioner: de kraftigste eksplosioner i Universet
17 september 2003

I nogle få sekunder hver dag bombarderes Jorden af gammastråler, der stammer fra ekstremt voldsomme eksplosioner i fjerne galakser. Disse eksplosioner, der minder om supernovaer, kaldes for "gammastråle-eksplosioner" (Gamma Ray Bursts, forkortet GRB'er)

Astronomer anvender ESAs røntgenstråle-observatorium, XMM-Newton, i deres arbejde på at forstå årsagen til disse ekstraordinære eksplosioner. XMM-Newton, der er i kredsløb om Jorden, registrerer de røntgenstråler, der udsendes i en eller to dage efter den oprindelige eksplosion.

En trussel mod livet?

Disse processer er så voldsomme, at det bliver nærliggende at stille spørgsmålet om, hvad der sker med den del af rummet, der omgiver en GRB. For et par år siden mente nogle astronomer, at en GRB muligvis ville kunne udslette alt liv i sin værtsgalakse.

Det ser nu ud til at være en noget pessimistisk vurdering, idet de nyeste data viser, at GRB'ers energi fokuseres langs to smalle stråler, sådan som et fyrtårn på Jorden gør det, i stedet for at eksplodere i alle retninger ligesom en bombe.

Det betyder imidlertid ikke, at GRB'er er ufarlige. Nogle teorier peger på, at alt, hvad der fanges i strålen inden for en afstand på ca. 200 lysår, vil blive pulveriseret.

Har der været GRB'er i vores egen galakse?

Ingen af de GRB'er, der er blevet registreret for nylig, ser ud til at have været tilstrækkeligt kraftige, men fjerne fortidige begivenheder er et helt andet spørgsmål. “Der findes en stor mængde supernovarester i vores galakse, så jeg anser det for yderst sandsynligt, at der også har været adskillige GRB'er”, udtaler ESA-astronomen Norbert Schartel.

XMM-Newton spacecraft
XMM-Newton

Mens astronomerne stadig har til gode at registrere en GRB, der er virkelig tæt på os, har de muligvis allerede registreret de fjerneste af dem. Sidste år registrerede XMM-Newton den uddøende efterglød fra røntgenstråler, der ledsagede en GRB.

Da Schartel og hans kolleger analyserede resultaterne, fandt de ud af, at røntgenstrålerne indeholdt "fingeraftrykket" af gas, der glødede som en slags røntgenstråle-parallel til et neonrør.

Sammenhæng mellem GRB'er og eksploderende stjerner

Months after a gamma-ray burst, the afterglow fades away
Flere måneder efter en gammastråleeksplosion dør eftergløden bort

Det var det første håndgribelige bevis på, at GRB'er hænger sammen med eksploderende stjerner på samme måde som supernovaer gør det. Nu har XMM-Newton opfanget endnu en røntgenstråle-efterglød, der har lignende egenskaber, og sammenhængen er dermed blevet yderligere sandsynliggjort.

Ved hjælp af disse data samt NASA/ESA Hubble-rumteleskopets opdagelse af en række synlige GRB-eksplosioner har astronomerne fået etableret et samlet billede af, hvad der sker.

Det ser ud til, at stjernens eksplosion kun er det første trin. Selve GRB'en dannes noget senere, men om der er tale om en forsinkelse på timer, dage eller endog uger, er der endnu ingen, der ved. GRB'en finder sted, når den eksploderende stjernes centrum forvandles til et "sort hul", og røntgenstrålerne udsendes, når GRB-trykbølgen kolliderer med den gas, der udsendes ved den oprindelige stjerneeksplosion.

Udgør GRB'er en fare for os?

Et andet spørgsmål står tilbage: er vi i fare for at blive pulveriseret af en GRB i nærheden af os? Svaret er nej – selv om der næsten hver dag bliver opdaget GRB'er, som er spredt ud over hele Universet, er det yderst usandsynligt. Der findes ikke nogen stjerner inden for en afstand på 200 lysår fra vores solsystem, som er af den type, der på et tidspunkt vil eksplodere som en GRB, og derfor skal vi ikke regne med at komme til at opleve en sådan begivenhed på nært hold!

Til gengæld ved vi, at ESAs videnskabelige studier af disse fascinerende – og skræmmende – kosmiske begivenheder vil fortsætte i mange år fremover. Ud over XMM-Newton har ESA også det nyere rum-observatorium Integral i kredsløb om Jorden. Integral vil blandt andet gøre det muligt at opdage gammastrålerne endnu hurtigere og uddrage endnu flere informationer om dem.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.