Marsforskningens historie

Til trods for, at Mars er Jordens nærmeste naboplanet, er den et vanskeligt sted at besøge. Der har været næsten fyrre ekspeditioner til Mars, og over halvdelen af dem har været mislykkede.

Nogle rumforskere taler faktisk om ‘Mars-dæmonen’ – en imaginær kraft, der saboterer rumskibe, som har den røde planet som mål!

Mariner 4

De rumfartøjer, der har nået deres mål, har afsløret en gådefuld verden, der udmærker sig ved slående ligheder med og eksotiske forskelle i forhold til vores egen verden. Den første vellykkede ekspedition til Mars, Mariner 4, blev opsendt af NASA den 28. november 1964. Den passerede Mars i en afstand af 6120 miles og sendte som planlagt 22 billeder tilbage til Jorden.

Mars 3

Det første rumfartøj, der kom i kredsløb omkring Mars, var det russiske Mars 2 i 1971. Dets søsterskib Mars 3 kom også i kredsløb omkring Mars, og det lykkedes også at sende et landingsfartøj ned på planetens overflade. Det fungerede i 20 sekunder, og eksperterne regner med, at det blev ødelagt af en af Mars' støvstorme.

Samme år fik NASA også sin første rumsonde i kredsløb omkring Mars.

Viking

Le missioni spaziali che tuttavia fecero dell’esplorazione di Imidlertid var det de to Viking-ekspeditioner i midten af 1970'erne, der for alvor placerede Mars-forskningen på videnskabernes landkort. Begge Viking-ekspeditioner bestod af en rumsonde og et landingsfartøj, og landingsfartøjerne sendte de første detaljerede billeder af Mars' overflade tilbage til Jorden.

De viste et ørkenagtigt landskab, der temperaturmæssigt mindede meget om tundraen på Jorden. Rumsonderne kortlagde 97 % af planeten.

Phobos 1

Den videre udforskning af Mars gik derefter næsten i stå i de efterfølgende to årtier, kun afbrudt af nogle få mislykkede eller delvist vellykkede forsøg (den sovjetiske rumsonde/landingsfartøj Phobos 1, som gik tabt på vej til Mars i 1989; Phobos 2, som også gik tabt i nærheden af Mars' måne Phobos i 1989, og den amerikanske Mars Observer, som gik tabt umiddelbart før den planlagte ankomst til Mars i 1993).

Mars Global Surveyor blev den første vellykkede ekspedition til den røde planet i tyve år. Den blev opsendt i 1996, og gik i kredsløb omkring Mars i 1997.

Mars Pathfinder

Samme år landede også Mars Pathfinder – et resultat af NASA-strategien ‘hurtigere, billigere, bedre’ – på den røde planets overflade. Det lille køretøj Sojourner kravlede hen over overfladen i flere uger, hvor det analyserede bjergarter og fangede offentlighedens opmærksomhed.

Uheldigvis blev dette ikke starten på en strålende renæssance, og ‘Mars-dæmonen’ slog til igen ved at gøre de efterfølgende fire ekspeditioner ubrugelige eller påføre dem alvorlige skader.

Den russiske rumsonde Mars 96 og dens landingsfartøjer, som medbragte adskillige europæiske eksperimenter, gik tabt ved en opsendelsesulykke i 1996. Den amerikanske Mars Climate Orbiter gik tabt ved ankomsten til Mars i 1999. De amerikanske sonder Mars Polar Lander/Deep Space 2 gik også tabt ved ankomsten i 1999.

I 2001 lykkedes det imidlertid for amerikanske Mars Odyssey at komme i kredsløb omkring Mars. Mars Odyssey medbringer videnskabelige eksperimenter, der er designet til at udføre globale observationer af Mars, og dette rumfartøj vil også blive anvendt som kommunikationsrelæ for de amerikanske og europæiske rumskibe, der ankommer til Mars i løbet af 2003 og 2004.

I 2003 har der imidlertid været en fornyet interesse for Mars med en række Mars-missioner, hvoraf ESA har opsendt Mars Express, der medbringer landingsfartøjet Beagle og de to NASA-køretøjer Spirit og Opportunity.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.