Miljøsatellit supplerer kikkert og kompas

Øjne i rummet. Miljøsatellitten Envisat skal hjælpe den danske forskningsekspedition.
26 juli 2006

Data fra ESA’s miljøsatellit Envisat er med til at gøre det sjovt og lærerigt for danske skoleelever og andre interesserede at følge med under forskningsekspeditionen Galathea 3

Stjernehimlen er som bekendt enhver sømands tro følgesvend, men for det danske ekspeditionsskib Vædderen, der huser Galathea 3, er et mere bevægeligt himmellegeme også vigtigt. Det drejer sig om verdens hidtil største miljøsatellit, den europæiske rumfartsorganisations Envisat, der vil forsyne forskerne ombord med billeder af netop de forhold undervejs, som de har brug for til deres projekter.

Envisat suser rundt om Jorden i 800 kilometers højde. Omløbet ligger fast, så man kan ikke skræddersy banen til at ramme netop de steder, hvor Vædderen aktuelt befinder sig.

Nogle gange vil Envisats bane og Vædderens rute dog passe sammen, så forskerne og de mange skoleelever og andre interesserede, som ventes at følge ekspeditionen, kan se helt friske satellitbilleder af de forhold, som skiber befinder sig i – næsten i real time.

For de øvrige projekter vil forskerne fra de fem danske institutioner, som indgår i projektet ”Satellite Eye for Galathea”, samle billeder ind, som er relevante for netop de projekter, der indgår i ekspeditionen, og stille dem til rådighed.

Projektet er gjort muligt af en bevilling på 3,9 millioner kr. fra Egmont Fonden. Beløbet dækker især de danske forskeres arbejde. Selve Envisats data bliver stillet gratis til rådighed af ESA. Det sker via ESA’s undervisningsinitiativ, Eduspace.

Eduspace har i anden sammenhæng udviklet et særligt program til brug for billedbehandling, LEOWorks. Programmet gør det muligt for elever at danne og analysere satellitbilleder. Desuden er der via Eduspace’s hjemmeside en række færdige undervisningsforløb til flere fag med brug af satellitbilleder. Eduspace er tilgængelig på dansk.

Envisat har i alt 10 instrumenter, og er det mest avancerede miljølaboratorium, som hidtil er sendt op i rummet. Det danske projekt har fået lov til at bruge data fra fire af instrumenterne:

ASAR tager radarbilleder, der kan bruges til at observere havis og bølger. Desuden til at observere jordoverfladen, selvom der er skyer.

MERIS fotograferer vores planets overflade. Instrumentet er især godt til at tage billeder af havets overflade for eksempel, hvis man vil have et overblik over udbredelsen af alger (phytoplankton) – som netop indgår i Galathea ekspeditionen.

AATSR kan måle temperaturen af havets overflade.

Endelig viser sensoren SCIAMACHY, hvor meget kvælstofdioxid (NO2), der er i luften. NO2 er en god indikator for moderne økonomisk aktivitet.

Sommeren igennem præsenterer vi her på ESA’s danske hjemmeside Satellite Eye for Galathea 3 projektet gennem en lille serie artikler som optakt til Galathea-ekspeditionens start 11. august 2006.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.