Når is og sne bliver til strøm

Norske forskere med base på Svalbard (foto) skal være med til at efterprøve satellittens målinger.
20 september 2005

Den norske vandkraft, som også danskerne jævnligt har i stikkontakterne, er afhængig af gode forudsigelser af afsmeltning af is og sne. ESA’s kommende satellit CryoSat vil styrke grundlaget

Så godt som hele Norges produktion af strøm er vandkraft, hvilket også danskerne jævnligt nyder godt af gennem det nordiske samarbejde på el-området. Det er vigtigt for planlægningen af udnyttelsen at vide, hvor store mængder vand, der har udsigt til at fylde reservoirerne af vand. Det vil satellitten CryoSat, som den europæiske rumfartsorganisation ESA planlægger at opsende 8. oktober, bidrage til.

Specielt i foråret og om sommeren bidrager smeltet is og sne markant til dannelsen af de norske reservoirer af vand. Derfor ser den norske el-sektor med forventning frem mod at modtage data fra den europæiske satellit, som skal følge udviklingen i tykkelsen af Jordens is. Norske forskere vil på stedet foretage målinger, der skal fastslå, hvor nøjagtigt satellitten måler.

I det hele taget betyder viden om sne og is meget for det nordiske broderland. Det gælder også for lokale vejrudsigter og for de langsigtede ændringer i klimaet.

Den hvide overflade betyder, at is reflekterer ca. 80 procent af strålingen fra Solen. På den måde er isen med til at opretholde sig selv, når den først er dannet. Omvendt, hvis først isen smelter, sker der mindre refleksion af solstrålingen og dermed vil atmosfæren modtage en større mængde varme.

I løbet af et år smelter og gendannes enorme mængder havis ved Arktis og Antarktis. Omkring Nordpolen er det et område på størrelse med hele Europa, som smelter bort hver sommer for at gendannes den kommende vinter.

Tykkelsen af havisen spiller en afgørende rolle for det polare klima, fordi den isolerer det relativt varme havvand fra den kolde polare luft. Uden isen ville varme fra oceanet blive overført og opvarme polarluften.

Hvis iskappen, som dækker det arktiske hav, begynder at smelte, vil havet desuden begynde at optage en større mængde energi i form af stråling fra Solen. Det vil yderligere sætte gang i afsmeltningen i en selvforstærkende effekt.

Det første halve år af sit liv i rummet skal CryoSat gennemgå en række test, der skal finindstille instrumenterne ombord. Norske forskere vil foretage en række målinger på stedet for at hjælpe med at fastslå nøjagtigheden af satellittens målinger. Blandt andet vil forskningsskibe og helikoptere med base på Svalbard blive brugt til at nå ud til isflager, der skal opmåles på stedet.

Ud over betydningen for vandkraften og for klimaforskningen vil is-satellittens data være af direkte interesse for den norske skibsfart, for fiskeriet og for off-shore olieudvinding. Blandt andet hæfter de norske forskere sig ved, at CryoSat vil have bedre muligheder for at følge havisens udbredelse i forhold til satellitter med traditionelt kameraudstyr, fordi radarsystemet ombord kan se gennem skydække og desuden fungerer lige så godt om natten som om dagen.

Artiklen indgår i en serie på ESA's webportal om nordiske forskeres engagement i is-satellitten CryoSat der er planlagt til opsendelse 8. oktober. Serien markerer, at målinger af is og sne er af særlig nordisk interesse. Der vil være en ny artikel hver tirsdag og torsdag frem til opsendelsen.

Copyright 2000 - 2014 © European Space Agency. All rights reserved.