Titan kan gemme et indre ocean

Animation of possible ocean beneath Titan
Animation: et muligt ocean i Titans undergrund.
8 april 2008

Ny forskningsresultater tyder på, at der skvulper et ocean af vand og ammoniak under skorpen på Saturns måne Titan.

Opdagelsen er gjort af NASA's rumfartøj Cassini, der har målt Titans rotation ved hjælp af radar. Udforskningen af Titan er et af hovedformålene med den internationale Cassini-Huygens mission, som den europæiske rumfartsorganisation ESA blandt andet har bidraget til i form af landingssonden Huygens.

Forskerne bag missionen anvendte Cassini’s radar SAR (Synthetic Aperture Radar) til at samle billeddata gennem 19 forskellige passager forbi Titan fra oktober 2005 til maj 2007. Radaren kan se igennem Titans tætte, metan-rige atmosfære og give detaljerede oplysninger om månens overflade og undergrund.

”Med sine organiske klitter, søer, kanaler og bjerge har Titan er af de mest varierende og aktive overflader i hele Solsystemet, meget lignende det på Jorden”, forklarer Ralph Lorenz, der er hovedforfatter på den videnskabelige artikel om opdagelsen. Til daglig er han forsker ved Johns Hopkins Applied Physics Laboratory i Maryland, USA.

”Vi har nu set variationer i måden Titan roterer, hvilket giver os et indblik i det, der er under Titans overflade”.

Ved at anvende data fra radarens tidlige observationer fandt forskerne 50 karakteristiske landmærker på Titans overflade. Derefter søgte de efter de samme søer, kløfter og bjerge i de data, som Cassini-fartøjet indsamlede under de senere missioner ved Titan.

De opdagede, at de karakteristiske landmærker havde skiftet deres forventede position med op til 30 km. En systematisk forskydning i overfladen vil være vanskelig at forklare, medmindre månens iskolde skorpe blev skilt fra sin kerne af et indre hav, hvilket ville gøre det nemmere for skorpen at bevæge sig.

”Vi tror, at der ca. 100 km under overfladen er et indre ocean af flydende vand blandet med ammoniak”, fortæller Bryan Stiles fra NASA's Jet fremdrifts laboratorium i Californien, USA. Stiles er medforfatter på den videnskabelige artikel, der rapporterer om disse fund.

Titan er den eneste måne i solsystemet, der har en tæt atmosfære. Atmosfæren er halvanden gang så tæt som Jordens. Titan er Saturns største måne, og den er større end planeten Merkur.

”Kombinationen af et miljø rigt på organiske forbindelser og flydende vand er meget tiltalende for astrobiologer”, forklarer Ralph Lorenz. ”Et videre studie af Titans rotation vil give os mulighed for at forstå det vandholdige indre bedre. Da der er en sammenhæng mellem skorpens bevægelse og vindene i atmosfæren, kan vi måske se sæson-variationer i forskydningerne i løbet af de næste få år”.

Copyright 2000 - 2015 © European Space Agency. All rights reserved.