Som satellitten Proba så Københavns Havn.

Billedet er taget 14. april 2004 af den europæiske satellit Proba, som blev opsendt i efteråret 2001. Proba (PROject for On-Board Autonomy) var oprindeligt blot tænkt som en mission, der skulle afprøve forskellige teknikker til at gøre en satellit mindst muligt afhængig af indblanding fra kontrolcenteret på Jorden. Men Proba viste sig at være så velfungerende, at ESA besluttede at forlænge levetiden ud over de oprindeligt planlagte 1-2 år.

En vigtig del af hemmeligheden bag såvel de knivskarpe billeder som satellittens selvstændighed er et stjernekamera udviklet på Ørsted-DTU, Danmarks Tekniske Universitet. Kameraet er en videreudvikling af det, som den danske Ørsted-satellit bruger til at bestemme sin position.

Først og fremmest kan Probas stjernekamera tage højde for den relativistiske aberration. Aberration er den tilsyneladende forskydning af en stjernes position, som skyldes dels Jordens bevægelse om Solen, dels lysets endelige hastighed. Aberrationen er altså en relativistisk effekt - den udtrykker forskellen i stjernens position for en iagttager i hvile og en iagttager i bevægelse (hvilket vi jo er på Jorden og en satellit i kredsløb i høj grad også). Den relativistiske aberration kan være på helt op til 20 buesekunder (der går 60 bueminutter på én gradvinkel, og igen 60 buesekunder på ét bueminut).

Andre fordele ved Probas stjernekamera er, at det er skrumpet til ca. en tredjedel størrelse i forhold til Ørsteds kamera, og at det er tolerant over for hurtige bevægelser. Det gør det muligt at foretage hurtige skift, for eksempel hvis man i samme overflyvning ønsker at tage billeder af to områder, der begge ligger i satellittens synsfelt, men med stor indbyrdes afstand.

I den engelske tekst, som ledsager fotoet på ESA’s Portal – ”Earth from Space: Copenhagen, Denmark”, kan man læse mere om Københavns Havn historisk og i dag.