Øvelse 1: Orkanen Katrinas spiral fra toppen af skyerne og til havets bølger - Fortsat
b) Havbølger - ASAR
Radarsystemer (radar er en forkortelse af Radio Detection And Ranging) er aktive sensorer, der har deres egen elektromagnetiske energikilde. Aktive radarsensorer udsender radiobølgestråling som en række pulse fra en antenne. Når energien når sit mål, kastes noget af energien tilbage mod sensoren. Denne tilbagekastede mikrobølgeenergi registreres, måles og times. Den tid, det tager for energien at nå frem til målet og vende tilbage til sensoren, fastlægger afstanden til målet. Ved at registrere afstanden og omfanget af den reflekterede energi fra alle målene, efterhånden som systemet passerer forbi, kan der fremstilles et todimensionalt billede af overfladen.
Og fordi radar har sin egen energikilde, kan der optages billeder både dag og nat. Mikrobølgeenergi kan også trænge gennem skyer og den meste regn, og det gør den til en sensor til alt slags vejr. Derfor er den i stand til at trænge igennem orkanen Katrinas skytoppe.
Åbn ASAR-billedet af orkanen Katrina. Inspicer først histogrammet, og se, om du kan gennemskue, hvorfor LEOWorks ikke er i stand til at vise billedet korrekt.
Histogram for ASAR-billedet
Fordi den tilbagekastede stråling måles med meget stor nøjagtighed, dækker pixelværdierne et meget bredere værdiområde end pixelværdierne for almindelige 8-bit-billeder. 8-bit-billeder indeholder pixelværdier i området (0 til 255). Nøjagtigheden i ASAR-instrumentet kræver et meget større pixelværdiområde. Og for at muliggøre et meget større pixelværdiområde indeholder ASAR-billedet pixel i 32-bit-format (float32) frem for i 8-bit. Pixelværdiområdet vist med LEOWorks fremviseren er 0-255 (8-bit), derfor er den ikke i stand til at vise billeder i 32-bit nøjagtigt på din computerskærm.
Din næste opgave består i at projicere radarbilledet over på 8-bit-skalaen ved hjælp af funktionen interactive stretching.
Inspicer radarbilledet nu.
1. Sammenlign billedet med et kort fra et atlas. Kan du finde kystlinjen øverst på billedet?
2. Beskriv, hvordan de forskellige træk ved Katrina vises på radarbilledet.
3. Brug måleværktøjet, og mål afstanden fra Katrinas øje til kysten. Hvor stor er diameteren på Katrinas øje?
Til forskel fra MERIS-billedet kan du ikke identificere skyerne, fordi mikrobølgestrålingen, der anvendes af radarsensorerne, som nævnt ovenfor kan gennemtrænge skyer. Nu er det tid til at undersøge havoverfladen under orkanen.
Endnu en gang skal du forsøge at drage konklusioner ud fra retningen af det spirallerende hav til orkanens vindretning.
Da radarbilleder (f.eks. optaget af ASAR) dannes på en helt anderledes måde end optiske billeder (f.eks. optaget af MERIS), skal de også tolkes helt forskelligt.
I stedet for at måle styrken af den reflekterede og udsendte stråling inden for et spektralt bånd, måles den tilbagekastede del af mikrobølgepulsen udsendt af den aktive sensor. Høje værdier betyder lyse pixel og angiver, at der tilbagekastes en forholdsvis stor del og omvendt.
4. Hvad fortæller havets lystæthed på radarbilledet om havoverfladens ruhed?
Det næste billede kan måske hjælpe med at besvare spørgsmålet.
Forholdet mellem gråskalaen på radarbillederne og tilbagekastningen fra forskellige mål
Som du sikkert har forstået af det tidligere spørgsmål, ses ru havoverflader som lyse på et radarbillede, og jævne havoverflader ses som mørke.
Inspicer endnu en gang gråskalaværdierne for orkanens øje samt yderkanterne af øjet ved hjælp af disse oplysninger.
5. Kan du udlede nogen oplysning om vindhastigheden i Katrinas øje?
| 
