 | | | | |
| | | | | |
|
Forandring af kystlinien Donau-deltaetOlieforurening fra borerigSkovrydning Bardia National ParkCongobækkenetKameng-Sonitpur Elephant ReserveKilimanjaroRondoniaShillong og GuwahatiIs Antarktis 2003Klimaforandringer og gletsjereGletscheres tilbagesmeltning i AlperneGletsjerisens bevægelseGletsjeranalyse ved hjælp af radarbillederMonitorering af gletschere i HimalayaTelemåling af is og sneUrbanisering CairoCordobaKathmanduHimalayaKathmandudalenLagosVegetation Annapurna Conservation AreaForsvundet i AndesbjergeneNgorongoro Conservation AreaNiger-indlandsdeltaetSydamerika
| | | | | | | Geologi og jordbundsforhold
Himalaya opdeles sædvanligvis i:
- Terai, den nordligste del af Indus-Gangessletten. Terai strækker sig næsten 800 km fra øst til vest og omkring 30-40 km fra nord til syd. Den gennemsnitlige højde er under 750 m, inklusive Terai-regionen, Bhavar Terai og Inner Terai.
- Siwalik, oftest kaldet Churia Hills, hvor højden i Siwalik går fra 700 til 1.500 m.
- Middle Mountain, også kendt som Mahabharat-kæden, hvor højden ligger på fra 1.500 til 2.700 m. Middle Mountain er mange steder gennemskåret af forløberne til floder som Kosi, Gandaki (Narayani), Karnali og Mahakali. Bjergene er den første store barriere for monsunskyerne, og den største nedbørsmængde falder på de sydvendte skråninger af denne kæde.
- High Mountains, der er mellem 2.200 og 4.000 m høje. Denne region består af fyllit, skifer og kvartsit, og jordlaget er oftest tyndt og modstandsdygtigt over for elementernes nedbrydende virkning. Klimaet er køligt tempereret.
- High Himalaya, hvor kæder på fra 4.000 til over 8.000 m dominerer High Himalaya. Otte af de højeste tinder i verden og verdens dybeste slugt, 5.791 m i Kali Gandaki-dalen, befinder sig i denne region. Klimaet er alpint, og snegrænsen ligger i 5.000 m højde mod øst og i 4.000 m højde mod vest.
- Trans-Himalaya og det Tibetanske plateau er områder nord for Himalayabjergenes hovedkæde, der forhindrer monsunens fugt i at nå derop, og derfor har regionen et tørt, ørkenagtigt klima.
Bardia National Park omfatter en lille del af Terai og en del af Churia-bjergkæderne. Den har en kompleks geologisk struktur med tre distinkte træk. Churia-bjergene er fra den sene tertiærtid og består af finkornet sandsten med lommer af ler, konglomerater af skiferler og ferskvandskalksten. Det er den mest dynamiske og yngste del af Himalayasystemerne og er derfor bestemmende for parkens jordbundsforhold. Bhabar består af kampesten, ral, grus og groft sand blandet med dynd og ler. Det flade land i Terai blev dannet ved alluviale aflejringer fra Ganges bestående af slam, ler, sand, småsten og grus. Flodsletten ved floden består af frugtbar jord, mens jordbunden i højdedragene er mindre frugtbar på grund af erosion.
 Nepal blokdiagram
Flod og afvanding
Parken afvandes af to større floder, Karnali og Babai, og deres bifloder. I det flade land i Terai opsplittes Karnali-floden i mange kanaler.
| |
| | Bardia National Park BaggrundBeliggenhedVejr og klimaforholdFolk og bebyggelserØvelser InledningOversigt - arbejde med udskrifter på papirOverblik over Bardia-regionen - BilledbehandlingLandskab og landdækkedynamik på Karnali-flodslettenVurdering af habitatets egnethed for næsehorn i BardiaEduspace - Software LEOWorks 3ArcExplorerEduspace - Download bardia.zipbardia_paperprints.zipResourcer Useful links
|
