| | Øvelser - Fortsat
Side 12
8. Tegn et koordinatsystem som det herunder på et stykke papir, og marker alle de tal, du har i ovenstående tabel, som kryds. Brug forskellige farver for hver overfladetype (gletsjer, vand, land), og forbind krydsene for hver overfladetype. Du har nu skabt dine egne spektrale signaturer!
Beskriv forskellene mellem de tre overfladetyper. Sammenlign dine kurver med dine klassekammeraters. Du kan se, at det i princippet er muligt ud fra den spektrale kurve for et enkelt punkt på et billede at se, hvilken type overflade der befinder sig på dette punkt. Det er princippet bag multispektral satellitobservation.
9. Kan du ved hjælp af ovennævnte metode skelne mellem is og sne ved at bruge refleksionsværdierne?
10. Luk alle dine billeder, og lav en animation af alle dine 6 kanaler. Under Tools > Animation skal du vælge alle 6 enkeltkanalfiler og køre animationen. Den løber gennem alle kanalerne, så du kan følge forandringen i refleksion for et bestemt punkt. Juster Animation Speed efter behov. Vær omhyggelig med at vælge enkeltkanalbilledfilerne og ikke multikanalfilen! Alternativt kan du standse animationen med knappen pause og gå trinvist gennem billederne.
11. Luk alle dine billeder, og lav sammensatte farvebilleder. Åbn multikanalfilen, vælg RGB farvekombinationer til de forskellige kombinationer af billedkanaler. Vis kanal 1 i B(låt), kanal 2 i G(rønt) og kanal 3 i R(ødt). For at kunne gøre det skal du klikke på R og vælge kanal 3 på listen, klikke på G og vælge kanal 2, klikke på B og vælge kanal 1. For at forbedre billederne vælges Enhance > Histogram Equalization eller Enhance > Interactive Stretching.
Hvordan ser dette billede ud? Sammenlign resultatet med et såkaldt falsk farvebillede, som du får, når du indlæser multikanalbilledfilen igen og for eksempel viser kanal 3 i blåt, kanal 4 i grønt og kanal 5 i rødt. Hvad er forskellen?
12. Baseret på dine resultater skal du beskrive, hvor du ser gletsjere, sne, landområder og hav på sit satellitbillede.
Konklusioner
Sne og is viser høj reflektans i det synlige lys, middel til høj reflektans i det nær-infrarøde og meget lav reflektans i det kortbølge-infrarøde lys. Variationen i reflektans fra det synlige til det nær- og kortbølge-infrarøde lys er ofte meget typisk for en bestemt overfladetype. Denne variation kan derfor bruges til automatisk kortlægning af overfladetyperne fra et multispektralt billede. Det er princippet i og formålet med multispektral satellitobservation. I dit eksempel fungerer det godt for overfladetyperne is, sne, vand og land. Men det kan ske, at forskellige overfladetyper har ensartede spektrale variationer (= spektrale signaturer), og så kan de ikke så godt kortlægges multispektralt.
Side12
| |
