Page123

Francisco Paolo do Santos

Hvor skiftende brasilianske regeringer tidligere med økonomiske bidrag tilskyndede folk til at flytte ud i regnskoven og fælde træerne, så de øde egne i det nordvestlige Brasilien kunne blive koloniseret, så er det i dag forbudt at slå sig ned uden tilladelse.

Der hersker imidlertid lovløse tilstande her ude på kanten af den civiliserede verden. Den brasilianske regering har ganske vist sagt, at fældningen af træerne skal stoppes. Men det er langtfra sket. Da tallene for 2003 blev offentliggjort, frygtede mange, at de viste, at et område på omkring 20.000 km2 var blevet ryddet det år.

Paolo do Santos er trods sit beskedne bidrag til skovhugsten et godt billede på de lovløse tilstande.

For godt et år siden rykkede han sammen med blandt andre Osvaldo Soares og hans bror ind i skoven og fældede løs af træerne. Nu er han sammen med sine bofæller organiseret i en lille gruppe, der forsøger at få lov til at blive. Og disse bønder står langtfra alene. De støttes af mange lokale politikere, store kvægbønder og træindustrien, for der er mange penge at hente, når regnskoven fældes.

Myndighederne er dog også begyndt at skrue bissen på. Mens vi står og snakker med Francisco Paolo do Santos og flere af de andre bønder, dukker politiet op.

“Dommeren har afgjort, at området skal forlades. Vi er herude for at registrere, hvor mange der bor her,” forklarer politimajor Rangel.

Koloniseringen af Rondonia og andre områder af regnskoven bliver styret af organisationen INCRA, der på regeringens vegne er sat til at uddele jordlodder til de lovløse bønder og bestemme, hvor meget skov der må fældes i de bestemte områder.

Men stik imod reglerne vælger mange af de små bønder blot at sælge deres jordlodder videre til især de store kvægbønder, der derefter rydder skoven og udlægger områderne til græsarealer til de tusinder og atter tusinder af køer, der opdrættes i Rondonia. Også folk, der lever af at sælge træet, de såkaldte "madereiros", er klar til opkøb.

“Men om kort tid indfører vi nye regler, der kan sende folk i fængsel, hvis de overtræder reglerne”, fortæller Alex Sakai from INCRA in Porto Velho og viser os en avisartikel, der handler om, at regeringen nu også er begyndt at indsætte hæren i kampen mod den ulovlige skovhugst.
 
 

	Porto Velho set fra floden Madeira

Med våben i hånd

Regeringen erkender, at det bliver meget svært at stoppe den ulovlige skovhugst. Ofte fordi skovhugsten og de ulovlige jordbesiddelser sker med våben i hånd.

“Sidste år blev omkring 50 mennesker i Rondonia dræbt under sådanne opgør om skoven og træerne. Men vi må lære folk, hvordan de kan dyrke landbrug ordentligt og samtidig leve side om side med skoven”, forklarer Alex Sakai.

Kampen om skoven tænker den lille bonde Francisco Paolo do Santos dog ikke meget over. Han ønsker blot at kunne dyrke sine afgrøder i fred.


En bøn til Gud

“Hver dag inden jeg går i seng, beder jeg til Gud om, at jeg får lov til at blive. Hvis ikke, så må jeg finde et andet sted, hvor jeg kan fælde træerne og slå mig ned. En mand kan ikke gøre noget uden Gud”.

Men måske er der anden hjælp på vej?

Da vi forlader den lille åbning i skoven, dukker et par advokater iført jakkesæt og mørke solbriller op. De er hyret af pengestærke politikere og kvægfolk, der ønsker at hjælpe de små, lovløse bønder, så koloniseringen af regnskoven kan fortsætte. Også guvernøren i staten Rondonia er tilhænger af, at en større del af regnskoven skal fældes for at give plads til mere primitivt landbrug og flere jobs til de mange arbejdsløse i staten.

Page123