New Delhi, Indien
|  | Delhi regionen og Himalayabjergene | |
Delhi området bystruktur
Et billede optaget af MERIS-instrumentet ombord på satellitten Envisat den 3. februar 2004. Ud af de 15 bånd, der dækker de synlige og nær-infrarøde bølgelængder, har vi valgt det infrarøde bånd 14 (885 nm). I de infrarøde bånd vises vegetation som lys eller lysegrå, og vand, byområder og andre infrastrukturer ses som mørkegrå til sorte (meget mørke).
Det er grunden til, at den stjerneformede struktur af bebyggelser og deres forbindelser er så tydelige. Mellem hovedstaden Delhi (centrum er nederst til højre) og de tusindvis af landsbyer, som ses som grå prikker og er jævnt spredt ud over landet, er der nogle undercentre af varierende betydning.
Prøv at opsætte forskellige niveauer af den slags centre efter deres størrelse og afstanden mellem dem. Hvor mange slags subcentre findes der for at administrere og styre landet? For at kunne det skal du zoome billedet ind, så du også kan genkende landsbyerne, de mindste enheder i det indiske samfund.
Hvad er afstanden mellem to landsbyer i en bestemt region, og hvor stor er den mellem to subcentre på samme niveau? Pixelstørrelsen i dette billede er 300 m. Brug måleværktøjet i LEOWorks! Sammenlign dit resultat med de tilsvarende afstande i dit eget land!
Se i et atlas, og med hensyn til Delhi skal du finde andre vigtige byer, som for eksempel Chandigarh og Dehradun.
Find ud af alt om de lineære træk, der forbinder bebyggelserne. Hvad repræsenterer de? Når du har identificeret og klassificeret dem i én region (måske ved hjælp af et atlas), skal du opsætte generelle regler for identifikationen (f.eks. hvad der karakteriserer en kanal og lignende) og anvende dem på en naboregion!
Hvis du har brug for noget baggrundsmateriale om bymæssig udvikling for at kunne besvare disse spørgsmål, kan du læse http://en.wikipedia.org/wiki/Central_place_theory.
| | | MERIS billede af Himalaya 25. november 2003 |
Sne i Himalayabjergene
Disse Meris-billeder giver et overblik over en meget lille del af Himalayabjergene lige nord for Delhi, med byen Chandigarh (lige til venstre for midten Dehranun (lige til højre for midten, nord for den første række bakker).
Der er tydelig forskel på disse to billeder. Den 25. november 2003 var der kun sne i den højeste region, mens der den 3. februar 2004 var meget sne også i den lavere del. Sneen i Himalayabjergene er vandreservoiret for Nordindien.
Al viden om mængden af vand på dette sted kan hjælpe med at styre ressourcerne bedre. Derfor er det vigtigt at kende arealet af den snedækkede overflade.
Hvordan kan vi måle det?
Ganske enkelt ved at tælle de meget lyse pixel over bjergområdet og gange dem med overfladen for en pixel, som er 300 m × 300 m.
| | MERIS billede af Himalaya 3 februar 2004 | |
For at kunne det skal vi se på histogrammet.
Først skal du få vist det billede, der blev taget den 3. februar 2004.
Åbn derefter histogrammet ved at klikke på billedet, og klik i hovedmenuen på 'View' og på 'Histogram'.
Histogrammet med billedets dataværdier tæller alle pixel sammen i forhold til deres værdi.
I den 'Blå' kanal er der 39.017 pixel med en værdi på 255.
Men vi skal være opmærksomme på, at også skyer har disse høje værdier. For at kunne udelukke dem skal vi lave et undersæt af billedet.
Vi kopierer kun den bjergrige del til et separat billede og formoder, at der ikke er nogen skyer her.
Brug knappen Crop (knap med et firkantet symbol) og 'Edit'.
Nu åbnes atter histogrammet for den blå kanal i billedet, og vi ser omkring 20.000 pixel med en værdi på 255.
Las os antage, at det har sneet gennemsnitligt 20 cm. Det svarer stort set til 2 cm regn. Og det svarer igen til 20 liter pr. kvadratmeter. Hvad er den totale mængde vand, som oplagres i sneen i det område på det tidspunkt (hver pixel er 300 m × 300 m)?
Vigtige bemærkninger:
Tallene i denne øvelser er helt vilkårlige, og øvelsen har kun til formål at demonstrere principperne ved satellitmonitorering.
For at få 'reel' information om vandmængden i Himalayabjergene skal vi også bruge kortinformation og visse begrænsede 'basale sandheder' (snehøjden, temperaturen osv.), og endelig skal vi lave en beregning af vandudløbet for hvert opsamlingsbassin. På den måde ville vi kunne forudsige nøjagtigt, hvor meget vand der ville være tilgængeligt videre ned gennem floden.
Afhængigt af sæsonen kan denne information også anvendes til at forudsige oversvømmelser. Faktisk er det målte snedække fra satellitdata et ekstremt vigtigt input til modeller over vandafløb.
| 
1
