N° 37–2022: De første billeder fra Webb-rumteleskopet afslører hidtil uset univers

Webbs første observationer fortæller historien om det skjulte univers igennem hver enkelt fase i den kosmiske historie - lige fra de omkringliggende eksoplaneter til de allerfjerneste observerbare galakser i det tidlige univers og til alt derimellem.

”I dag præsenterer vi menneskeheden for et nyt banebrydende kig til kosmos fra James Webb-rumteleskopet – et kig, som verden aldrig før har set”, sagde NASA-administrator Bill Nelson. ”Disse billeder, herunder det mest dybdegående billede af vores univers, som nogensinde er blevet taget, viser os, hvordan Webb hjælper os med at besvare de spørgsmål, som vi ikke engang har stillet endnu; spørgsmål, som hjælper os med bedre at forstå vores univers og menneskehedens plads heri.

”Den utrolige succes, som holdet bag Webb har opnået, afspejler det, NASA er bedst til. Vi forvandler drømme til virkelighed til gavn for menneskeheden. Jeg kan ikke vente, til vi ser, hvad teleskopet afslører for os - holdet er først lige kommet i gang!”

”Disse første billeder og spektra fra Webb er en kæmpe hyldest til det internationale samarbejde, der gjorde denne ambitiøse mission mulig”, siger Josef Aschbacher, generaldirektør i ESA. ”Jeg vil gerne takke alle, som har bidraget til igangsætningen af dette fantastiske teleskop og til leveringen af disse første utrolige produkter fra Webb. I har været med til at gøre denne historiske dag til virkelighed”.

Dagens billeder og spektra demonstrerer potentialet hos alle fire, højt avancerede videnskabelige instrumenter, som Webb-rumteleskopet er udstyret med, og de bekræfter, at kommende observationer vil revolutionere vores forståelse af kosmos og vores egen oprindelse.

”Dette er starten på en ny epoke for, hvordan man betragter universet og foretager spændende videnskabelige opdagelser ved hjælp af Webb”, siger Günther Hasinger, der er videnskabelig direktør i ESA. ”Idet vi nu starter med at foretage helt regulære videnskabelige operationer, ved jeg, at Den europæiske sammenslutning af astronomer venter spændt på at se resultaterne af den observationstid, som de har vundet for Webbs første år.”

”Arbejdet med denne mission har været et af de største højdepunkter og mest tilfredsstillende opgaver i min karriere”, siger Macarena Garcia Marin, der er instrumentforsker i MIRI ESA. ”Mine kollegaer og jeg er spændte på at se, hvad Webb kan gøre, og hvilke overraskelser der venter os med dette teleskops hidtil usete skarphed og følsomhed”.

Webbs første observationer blev udvalgt af en gruppe af repræsentanter fra NASA, ESA, CSA samt Space Telescope Science Institute:

• SMACS 0723: For rigtigt at forstå vores oprindelse skal vi spore disse galakser tilbage til begyndelsen. Dette dybe felt benytter en linsegalakseklynge for at finde nogle af de mest fjerntliggende galakser, som nogensinde er opdaget. Dette billede er kun en brøkdel af, hvad Webb-rumteleskopet er i stand til i forhold til undersøgelse af dybe felter.
• WASP-96b: Studiet af andre planetsystemer hjælper astronomerne med at finde ud af, hvor typisk eller atypisk vores solsystem er. Webb har detekteret vandmolekyler på en eksoplanet og vil nu begynde at undersøge hundredvis af andre systemer for at forstå, hvad andre planetariske atmosfærer er lavet af.
• Southern Ring:  Webb kan fra fødsel til prægtig død som planetarisk tåge udforske udstødelsen af skaller af støv og gas fra ældre stjerner, som måske en dag bliver til en ny stjerne eller planet.
• Stephan's Quintet: Stjerner stammer fra og bidrager til gas og støv i massive mængder, som hvirvler rundt om galakserne. Støvet udvikler sig over tid, og Webb kan undersøge dynamiske, interagerende galakser, som befinder sig i nærheden, for at se støvet i aktion. Nu kan videnskabsfolk få et sjældent blik på hidtil usete detaljer om, hvordan interagerende galakser sætter dannelsen af stjerner i gang i hinanden, og hvordan gassen i disse galakser bliver forstyrret.
• Carina Nebula: Når forskere betragter dette stjerneformede område og andre lignende ved hjælp af Webb, kan de se nydannede stjerner og studere den gas og det støv, som danner disse stjerner.

Frigivelsen af de første billeder og spektra fra Webb skyder starten i gang på Webbs videnskabelige operationer, hvor astronomer fra hele verden får mulighed for at observere alt fra objekter inden for vores solsystem til det tidligere univers ved hjælp af Webb-teleskopets fire instrumenter.

James Webb-rumteleskopet blev opsendt d. 25. december 2021 på en Ariane 5-raket fra Det Europæiske Rumfartscenter i Fransk Guyana i Sydamerika. Efter at have udført den mest komplekse og vanskelige implementeringssekvens i rummet gik der flere måneder med at gøre Webb-rumteleskopet driftsklar, idet spejlene på teleskopet skulle justeres meget nøjagtigt, og instrumenterne skulle kalibreres til rummiljøet og gøres klar til de videnskabelige undersøgelser.

James Webb-rumteleskopet er verdens første rumvidenskabelige observatorium. Webb vil løse mysterier i vores solsystem, se langt ud til fjerne verdener og andre stjerner, og teleskopet vil sondere de mystiske strukturer og oprindelser i vores univers og vores placering heri. Webb-rumteleskopet er et internationalt program under ledelse af NASA i samarbejde med dets partnere, ESA (European Space Agency) og det canadiske rumagentur, CSA.

De vigtigste bidrag fra ESA til missionen er: NIRSpec-instrumentet; MIRI-instrumentet, som er en optisk bænksamling; levering af opsendelsestjenesterne; og personale til at støtte missionens operationer med. Til gengæld for disse bidrag får de europæiske videnskabsfolk en minimumsandel på 15 % af den samlede observationstid, ligesom det var tilfældet med Hubble-rumteleskopet fra NASA/ESA.

Yderligere oplysninger

https://www.esa.int/Webb
Brochure: https://www.esa.int/About_Us/ESA_Publications/ESA_BR-348_Webb_Seeing_farther
Affyringssæt: https://www.esa.int/Science_Exploration/Space_Science/Webb/James_Webb_Space_Telescope_launch_kit
Yderligere oplysninger om ESA:www.esa.int
Du finder mere information på NASAs websted:https://jwst.nasa.gov/

Billeder

Første Webb-billeder
Billeder af Webb
Webb-opstartskampagne på Flickr
Billeder af Ariane-5
Billeder til udskrivning eller projektion: https://www.esa.int/About_Us/Exhibitions/Webb ESAs fotobibliotek for professionelle: https://www.esa-photolibrary.com/
Vilkår og betingelser for brug af billeder fra ESA: www.esa.int/spaceinimages/ESA_Multimedia/Copyright_Notice_Images
For spørgsmål eller yderligere oplysninger vedrørende billeder fra ESA bedes henvendelse venligst ske direkte til spaceinimages@esa.int.

Videoer

Webb-videoer
Webb-animationer, optagelser for fagfolk
B-ruller for Webb-opstartskampagne
ESAs videobibliotek for professionelle: https://www.esa.int/esatv/Videos_for_Professionals
Vilkår og betingelser for brug af videoer fra ESA: https://www.esa.int/spaceinvideos/Terms_and_Conditions

For spørgsmål eller mere information vedrørende videoer fra ESA bedes henvendelse venligst ske direkte til spaceinvideos@esa.int
Sociale medier
Følg ESA  på:
Twitter: @esa_webb, @esascience  @esa,
Instagram: @Europeanspaceagency, @esawebb
Facebook: @EuropeanSpaceAgency, @esawebb
YouTube: ESA
LinkedIn: European Space Agency - ESA
Pinterest: European Space Agency – ESA

Om Den Europæiske Rumorganisation

Den Europæiske Rumorganisation (ESA) er Europas gateway til rummet.

ESA er en mellemstatslig organisation oprettet i 1975, hvis mission er at forme udviklingen af Europas rumudforskning og sikre, at investeringer i rummet giver fordele for borgerne i Europa og resten af verden.

ESA har 22 medlemsstater: Belgien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Slovenien, Letland og Litauen er associerede medlemmer.

ESA har etableret et formelt samarbejde med seks EU-medlemsstater. Canada deltager i nogle ESA-programmer under en samarbejdsaftale.

Ved at koordinere sine medlemmers finansielle og intellektuelle ressourcer kan ESA gennemføre programmer og aktiviteter langt uden for et enkelt europæisk lands rækkevidde. Organisationen arbejder især med EU om gennemførelse af Galileo- og Copernicus-programmerne samt med Eumetsat om udvikling af meteorologiske missioner.

Få mere at vide om ESA på www.esa.int

For yderligere oplysninger:

 ESA Newsroom og Media Relations Office – Ninja Menning

E-mail: media@esa.int

Tlf.: +31 71 565 6409