ESA title
Agency

Titan ligner Jorden overraskende meget

24/01/2005 564 views 0 likes
ESA / Space in Member States / Denmark

ESA PR 05-2005. Den 14. januar foretog ESA's Huygens-sonde historiens første rejse ned til overfladen på Titan, den største af Saturns måner, 1,2 milliarder kilometer fra Jorden. Huygens rejste til Titan som en del af den fælles ESA/NASA/ASI Cassini-Huygens mission. Fra en højde af omkring 150 kilometer begyndte 6 instrumenter om bord på Huygens at optage data resten af vejen ned gennem atmosfæren og på overfladen. Den første videnskabelige vurdering af Huygens' data blev fremlagt under en pressekonference i ESA's hovedkvarter i Paris den 21. januar.

"Nu har vi fået nøglen til forståelsen af, hvad der danner Titans landskab", udtaler dr. Martin Tomasko, der er chefforsker for DISR (Descent Imager-Spectral Radiometer), og han tilføjer: "Geologiske vidnesbyrd om nedbør, erosion og anden flodaktivitet viser, at de fysiske processer, der har skabt Titan, er meget lig processerne, der skabte Jorden".

Imponerende billeder optaget af DISR viser, at både Titans meteorologi og geologi ligner Jordens utroligt meget. Billederne viser et komplekst netværk af smalle dræningskanaler, der løber fra lysere højland til lavere, fladere, mørkere områder. Disse kanaler løber sammen i flodsystemer, der løber ud i søbunde med både 'øer' og 'sandbanker', som er bemærkelsesværdigt lig dem, der findes på Jorden.

Data, der dels stammer fra GCMS (Gas Chromatograph and Mass Spectrometer) og SSP (Surface Science Package), understøtter dr. Tomaskos konklusioner. Huygens' data giver vægtige beviser for flydende væsker på Titan. Den væske, det drejer sig om, er imidlertid metan, en enkel organisk sammensætning, der kan forekomme som væske eller gas ved Titans temperaturer på under -170°C, og ikke vand som på Jorden.

Titans floder og søer ser tørre ud i øjeblikket, men der kan have forekommet regn for ikke så længe siden.

Data fra nedstigningen og gennembrydningen af overfladen leveret af SSP viser, at materialet under overfladens skorpe har en konsistens som løst sand. Dette er muligvis resultatet af metanregn på overfladen gennem millioner af år eller eventuelt kanalisering af nedefra kommende væsker mod overfladen.

Varme fra Huygens opvarmede overfladen under sonden, og både GCMS og SSP registrerede metangas, der kogte ud af overfladematerialet. Det forstærker indtrykket af metans hovedrolle i Titans geologi og atmosfærens meteorologi - da den danner skyer og regn, der eroderer og slider på overfladen.

Hertil kommer, at overfladebilleder taget af DISR viser små runde sten i en tør flodseng. Spectra-målinger (farve) er forenelige med en sammensætning af snavset vandis snarere end af silikatklipper. Isklumperne er dog hårde som klipper ved Titans temperaturer.

Titans jord ser ud til dels at bestå af nedfaldne aflejringer af den organiske tåge, der omgiver planeten. Dette mørke materiale kommer fra atmosfæren. Når metanregnen vasker det væk fra højereliggende områder, samler det sig i bunden af dræningskanalerne og bidrager til de mørke områder, der kan ses på DISR-billederne.

Nye overraskende beviser baseret på fund af argon 40 i atmosfæren viser, at Titan har været udsat for vulkansk aktivitet, der har frembragt vandis og ammoniak og ikke lava som på Jorden.

Det vil sige, at selvom mange af Jordens velkendte geofysiske processer også sker på Titan, så er den involverede kemi ganske anderledes. I stedet for flydende vand har Titan flydende metan. I stedet for silikatklipper har Titan frossen vandis. I stedet for grus og sten har Titan kulbrintepartikler, der kommer ned fra atmosfæren, og i stedet for lava spyer Titans vulkaner meget kold is ud.

Titan er en usædvanlig verden, der har de samme geofysiske processer som på Jorden, men de handler om eksotiske materialer under meget fremmedartede forhold.

"Vi er utroligt begejstrede over disse resultater. Videnskabsfolkene har arbejdet utrætteligt hele ugen, fordi dataene fra Huygens er så spændende. Det her er kun begyndelsen, der er data til mange år fremover, og de vil holde videnskabsfolkene meget travlt beskæftiget", siger Jean-Pierre Lebreton, der er leder af ESA's Huygens Project Scientist and Mission.

Cassini-Huygens missionen er et samarbejde mellem NASA, ESA og ASI, den italienske rumfartsorganisation. Jet Propulsion Laboratory (JPL), en afdeling af California Institute of Technology i Pasadena, leder missionen for NASA’s Office of Space Science i Washington D.C. JPL designede, udviklede og samlede Cassini-fartøjet, mens ESA drev Huygens-atmosfæresonden.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

ESA Media Relations Division
Tlf.: +33(0)1.53.69.7155
Fax: +33(0)1.53.69.7690

Related Links