![]() |
Titan ligner Jorden overraskende meget
ESA PR 05-2005. Den 14. januar foretog ESA's Huygens-sonde historiens første rejse ned til overfladen på Titan, den største af Saturns måner, 1,2 milliarder kilometer fra Jorden. Huygens rejste til Titan som en del af den fælles ESA/NASA/ASI Cassini-Huygens mission. Fra en højde af omkring 150 kilometer begyndte 6 instrumenter om bord på Huygens at optage data resten af vejen ned gennem atmosfæren og på overfladen. Den første videnskabelige vurdering af Huygens' data blev fremlagt under en pressekonference i ESA's hovedkvarter i Paris den 21. januar.
Imponerende billeder optaget af DISR viser, at både Titans meteorologi og geologi ligner Jordens utroligt meget. Billederne viser et komplekst netværk af smalle dræningskanaler, der løber fra lysere højland til lavere, fladere, mørkere områder. Disse kanaler løber sammen i flodsystemer, der løber ud i søbunde med både 'øer' og 'sandbanker', som er bemærkelsesværdigt lig dem, der findes på Jorden. Data, der dels stammer fra GCMS (Gas Chromatograph and Mass Spectrometer) og SSP (Surface Science Package), understøtter dr. Tomaskos konklusioner. Huygens' data giver vægtige beviser for flydende væsker på Titan. Den væske, det drejer sig om, er imidlertid metan, en enkel organisk sammensætning, der kan forekomme som væske eller gas ved Titans temperaturer på under -170°C, og ikke vand som på Jorden. Titans floder og søer ser tørre ud i øjeblikket, men der kan have forekommet regn for ikke så længe siden.
Data fra nedstigningen og gennembrydningen af overfladen leveret af SSP viser, at materialet under overfladens skorpe har en konsistens som løst sand. Dette er muligvis resultatet af metanregn på overfladen gennem millioner af år eller eventuelt kanalisering af nedefra kommende væsker mod overfladen.
Hertil kommer, at overfladebilleder taget af DISR viser små runde sten i en tør flodseng. Spectra-målinger (farve) er forenelige med en sammensætning af snavset vandis snarere end af silikatklipper. Isklumperne er dog hårde som klipper ved Titans temperaturer. Titans jord ser ud til dels at bestå af nedfaldne aflejringer af den organiske tåge, der omgiver planeten. Dette mørke materiale kommer fra atmosfæren. Når metanregnen vasker det væk fra højereliggende områder, samler det sig i bunden af dræningskanalerne og bidrager til de mørke områder, der kan ses på DISR-billederne.
Nye overraskende beviser baseret på fund af argon 40 i atmosfæren viser, at Titan har været udsat for vulkansk aktivitet, der har frembragt vandis og ammoniak og ikke lava som på Jorden.
Titan er en usædvanlig verden, der har de samme geofysiske processer som på Jorden, men de handler om eksotiske materialer under meget fremmedartede forhold.
Cassini-Huygens missionen er et samarbejde mellem NASA, ESA og ASI, den italienske rumfartsorganisation. Jet Propulsion Laboratory (JPL), en afdeling af California Institute of Technology i Pasadena, leder missionen for NASA’s Office of Space Science i Washington D.C. JPL designede, udviklede og samlede Cassini-fartøjet, mens ESA drev Huygens-atmosfæresonden. For yderligere oplysninger kontakt venligst:
ESA Media Relations Division
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||