I kredsløb om Jorden driver ESA satellitter og støtter bemandede rumflyvninger, hvilket leverer værdifulde tjenester og videnskabelige indsigter samt fremmer udviklingen af nye teknologier til Europa. Samtidig udgør farer med oprindelse i rummet en risiko for pludselige katastrofer, der potentielt kan forstyrre hverdagen – lige fra naturlige trusler som asteroider og solstorme til den menneskeskabte trussel i form af rumskrot. Det er afgørende at opdage, forudsige og afbøde disse farer i tide, mens vi arbejder på at forbedre bæredygtigheden i rummet.
Den Internationale Rumstation er et permanent bemandet forskningslaboratorium, der kredser om Jorden i en højde på omkring 400 km over os. Siden 2000 har astronauter boet og arbejdet uafbrudt på stationen. Den er bygget og drives i internationalt samarbejde og udgør en unik forpost i rummet.
Mikrogravitationen på stationen giver forskerne mulighed for at udforme eksperimenter, som er vanskelige eller endda umulige at gentage her på Jorden. Den forskning, der udføres der, herunder i ESA’s Columbus-laboratorium, spænder over områder fra menneskers sundhed til materialevidenskab og opbygger viden og erfaring, der vil hjælpe os med at udforske områder uden for Jordens bane, samtidig med at det kommer livet på Jorden til gode.
osv.
ESA driver en mangfoldig flåde af satellitter i kredsløb om Jorden, som leverer vigtige tjenester og videnskabelige indsigter, der hver dag kommer samfundet til gode. Missionskontrolholdene ved Det Europæiske Rumoperationscenter (ESOC) understøtter også driften for andre europæiske organisationer, såsom Europa-Kommissionen og Eumetsat, Europas meteorologiske satellitagentur, samt internationale partnere og kommercielle missioner.
Fra overvågning af vores planets miljø med Copernicus Sentinel-satellitterne til sporing af vejrmønstre og støtte til katastrofeindsatser hjælper missionerne i kredsløb om Jorden os med bedre at forstå og beskytte vores planet.
Europa er i øjeblikket afhængigt af internationale partnere for at kunne sende sin last og besætning ud i rummet, men bidrager til gengæld med vigtige elementer til rumforskningen, såsom de europæiske servicemoduler.
For at styrke sin uafhængighed og øge den industrielle konkurrenceevne har ESA iværksat en konkurrence om udvikling af europæiske fragtjenester til rumstationer i lavt kredsløb om Jorden. De udvalgte virksomheder skal gennemføre en demonstrationsmission til Den Internationale Rumstation inden midten af 2029, efterfulgt af flyvninger til fremtidige kommercielle rumstationer.
Lige siden livet opstod på Jorden, har det været udsat for farer, der stammer fra rummet. Vi lever tæt på en aktiv stjerne, i et solsystem fyldt med ældgamle og hurtigt bevægende rumsten, på en planet, der i stigende grad omgives af udtjente satellitter og deres vragdele. Teknologien udvikler sig i raskt tempo, og i dag er der meget, vi kan gøre ved asteroider, rumvejr og rumskrot. Sammen med ambitiøse bæredygtighedsmål bidrager ESA’s aktiviteter inden for rumsikkerhed til at sikre, at Jordens kredsløb forbliver sikkert, bæredygtigt og tilgængeligt for fremtidige generationer.
Vi bor tæt på en voldsom stjerne, der er tilbøjelig til udbrud, som kan forstyrre og beskadige livsvigtig infrastruktur, såsom satellitter til navigation og telekommunikation samt elnet og netværk på jorden. Solstorme kan ikke stoppes. Men deres virkninger kan afbødes, hvis vi lærer mere om Solen og bliver i stand til at forudsige rumvejret. ESA udvikler missioner, der skal kredse om Jorden såvel som i det fjerne rum for at indsamle data døgnet rundt, som derefter indgår i rumvejrtjenester, der bidrager til at sikre infrastrukturen og astronauternes sikkerhed.
Asteroider er gamle rumsten, der er tilbage fra solsystemets dannelse. I dag kan vi opdage objekter tæt på Jorden og forudsige deres baner for på forhånd at vurdere potentielle trusler om nedslag. Teknologien er også kommet så langt, at vi nu kan øve os i at aflede asteroider, hvis vi nogensinde får brug for at beskytte os mod et nedslag. ESA forbereder missioner, der skal teste teknikker til planetarisk forsvar, og udbygger sine kapaciteter inden for detektering og risikovurdering.
Rummet bliver i stigende grad overfyldt. I løbet af det kommende årti vil titusindvis af satellitter suse rundt om Jorden, ledsaget af langt over en million rumskrotstykker på > 1 cm. Sporing af rumskrot og undgåelse af kollisioner udgør en stadig vigtigere – og dyrere – del af driften af rumfartøjer. For at gøre de overfyldte kredsløb sikre arbejder ESA på at forbedre sporingskapaciteten og udvikle systemer til koordinering og styring af rumtrafikken, med særligt fokus på kollisionsundgåelse og automatisering.
Det rumskrot, der kredser omkring Jorden, udgør en eksistentiel trussel mod vores fremtid i rummet. ESA vil være rumskrotneutralt inden 2030 ved at sikre en sikker og bæredygtig bortskaffelse af fremtidige satellitter og arbejder på forskellige metoder til at fjerne det rumskrot, der allerede befinder sig i kredsløb. Ægte bæredygtighed i rummet indebærer, at man går væk fra »engangssatellitter« og over mod tjenester i kredsløb, såsom genopfyldning og genanvendelse, hvilket baner vejen for en cirkulær økonomi i rummet.
