Huygens’ landing:
et år efter
I denne uge for et år siden, den 14. januar 2005, nåede ESA’s Huygens-sonde det øverste lag af Titans atmosfære og landede på overfladen efter en 2 timer og 28 minutter lang nedstigning i faldskærm.
Som del af den fælles NASA/ESA/ASI mission til Saturn og dens måner blev Huygens-sonden sendt ud fra Cassini-fartøjet for at udforske Titan, Saturns største måne. Titans organisk-kemiske sammensætning menes at være lig Jordens i den tidlige fase for omkring 4 milliarder år siden, og den kan give os nogle fingerpeg om, hvordan livet opstod på vores egen planet.
Huygens-missionen har været en enestående teknisk og videnskabelig succes, en af de mest komplekse og videnskabeligt udbytterige missioner nogensinde. Landingen på Titans overflade markerede det fjerneste punkt fra Jorden, et menneskeskabt rumfartøj nogensinde er landet på.
Der blev taget skarpe billeder af Titans overflade fra under 40 km højde – og de afslørede en fantastisk verden, der ligner Jorden på mange måder. Især med hensyn til vejrfænomener, den måde overfladen er dannet på, og med hensyn til, at både Titan og Jorden har et kredsløb, hvor stof skifter mellem at være væske, gas og frossent. På Jorden er det vandets kredsløb, mens det på Titan er andre stoffer. Billederne viser klart, at der har været erosion fra flydende strømme, måske af metan.
Huygens gav mulighed for at studere atmosfæren og overfladen. Blandt andet lykkedes det at tage de første prøver af den organisk- kemiske sammensætning og aerosoller (fine støvkorn) under 150 km. Prøverne bekræftede tilstedeværelsen af en kompleks organisk-kemisk sammensætning, der styrker teorien om, at Titan er et meget lovende sted til observation af de molekyler, der måske har været forstadierne til livets byggesten på Jorden.
Ca. 260 videnskabsfolk og op til10.000 teknikere fra 19 lande overvandt tværkulturelle og tværfaglige forskelle under projektet.
ESA’s Huygens-projektleder, Jean-Pierre Lebreton sagde: “Det tog os to årtier at gennemføre denne mission, og det skubbede grænserne for vores evner, både videnskabeligt, teknologisk og organisatorisk. Men videnskabsfolkene og teknikerne brugte deres evner og intelligens til at overvinde tekniske, politiske og fysiske barrierer for at nå deres mål.”
“I sidste ende fik de en spektakulær triumf, og udover de fantastiske videnskabelige resultater kan missionen også tjene som en lære for alle former for organisationer på alle mulige områder, om hvordan mennesker kan arbejde sammen.”
