Nærkontakt med Mars

Omtrent på samme tid som det tætteste møde mellem de to planeter passerer ESAs mission til den røde planet, Mars Express, halvvejsmærket for sin rejse. Den 1. september vil rumfartøjet, mens det raser gennem rummet med 10.800 kilometer i timen, have tilbagelagt over 242 millioner kilometer svarende til halvdelen af de i alt 485 millioner kilometer, det skal tilbagelægge for at nå frem til Mars (læg mærke til, at den tilbagelagte afstand ikke er identisk med afstanden mellem Jorden og Mars).

Umiddelbart kunne man tro, det ville have været bedre at sende et rumfartøj til Mars nu end for tre måneder siden, fordi ruten i dag er kortere. Men så enkelt er det ikke – planlægning af interplanetariske rejser er mere kompliceret end blot at se på afstandene.

Forklaringen er, at planeterne også bevæger sig i deres respektive baner. Hvis man vil have sit rumfartøj til at møde et andet objekt i rummet, skal tidspunktet for rumfartøjets opsendelse planlægges omhyggeligt, således at banerne overlapper hinanden på et tidspunkt i fremtiden. Prøv at forestille dig solsystemet som en atletikbane. Hvis du ser på et 400-meter løb fra centrum af banen og vil forsøge at fange en af de løbere, der deltager i løbet, kunne du simpelthen løbe efter den løber, du vil fange. Hvis du er hurtig nok, vil du måske indhente ham på et eller andet tidspunkt, men du vil have brugt en masse energi, og du vil have tilbagelagt en lang strækning.

En langt bedre metode til at indhente løberen består i simpelthen at gå hen over midten til den anden side af den runde bane. Afstanden er meget kortere, og du bruger langt mindre energi og tid på at komme frem. Du beregner din gåtur, således at du ankommer til den anden side af banen på samme tid som løberne. Hvis du kommer for tidligt, er du nødt til at vente på dem. Hvis du kommer for sent, er den helt gal – du vil være nødt til at vente en omgang, før løberne kommer tilbage igen.

Inden for rumflyvningen findes der af samme grund heller ikke nogen retlinede ruter. Alle planeter bevæger sig i lange, krumme cirkulære eller elliptiske baner omkring Solen. For at nå Mars befinder Mars Express-sonden sig nu i en bueformet bane, som gradvist bevæger sig udad for endelig at krydse Mars' bane cirka seks måneder efter opsendelsen.

Det er ikke nogen tilfældighed, at den flåde af rumsonder, der netop nu er på vej mod Mars, blev opsendt med nogle få ugers mellemrum i 2003. Selv når planeterne er forholdsvis tæt på hinanden, og rejsetiderne derfor kan afkortes, skal videnskabsmændene stadig beregne den korteste vej mellem Jordens og Mars' baner. Det giver god mening, at den indtræffer på omtrent samme tid som det tætteste møde mellem planeterne. Når først man har fundet den korteste vej, kan man derefter arbejde sig baglæns og finde de tilsvarende opsendelsesdatoer.

Mere om tætte møder og opposition

Mars vil være tættest på Jorden den 27. august 2003, men "oppositionen" finder sted den 28. august 2003. Astronomer kalder det øjeblik, hvor Solen, Jorden og Mars danner en lige linje, for opposition. Da vi er tættere på Solen end Mars, er dette også det øjeblik, hvor Jorden overhaler Mars i planeternes baner.

Med en afstand på nøjagtig 55.758.006 kilometer fra Jorden vil den røde planet være klarere end Jupiter og alle stjernerne på nattehimlen – kun Venus og Månen vil lyse stærkere. Der vil ikke kunne ses en gigantisk planet på himlen, men man vil kunne se Mars' karakteristiske rødorange farve. Amatørastronomer med tilstrækkeligt kraftige teleskoper vil kunne se nogle af planetens karakteristiske egenskaber – for eksempel Sydpolens iskappe, den mørke overflade og måske også stormskyer.

Selvom dette det tætteste møde mellem planeterne naturligvis er særdeles interessant, ser de professionelle astronomer frem til endnu bedre ting. Sonder, der kredser omkring planeten, har studeret Mars, og visse rumfartøjer har endda landet på den. Senere i år vil vores viden blive betydeligt større, når flåden af rumfartøjer og herunder Europas Mars Express nærmer sig den røde planet.

Mars Express vil bidrage til at finde svar på spørgsmålene om, om der har været vand – og eventuelt liv – på Mars. Den vil kortlægge Mars' undergrund, overflade, atmosfære og ionosfære fra sit kredsløb, og den vil foretage observationer og eksperimenter på overfladen.