ESAESA Lokal Information Danmark
   
Tjenester
KalenderRSS feedsAbonnement Bookmark and Share
 
 
 
 
 
printer friendly page
Venus Express
Venus Express
ESA's Venus Express når sin endelige destination
 
7 April 2006
ESA INFO 02-2006. Den 9. november sidste år blev ESA's Venus Express affyret fra ørkenen i Kasakhstan om bord på en Soyuz-Fregat-raket. Efter en rejse på 400 millioner kilometer på bare fem måneder har rumfartøjet nu nået planeten Venus – dets endelige destination. Det sker den 11. april 2006.
 
Første skridt: nå Venus
 
For at kunne påbegynde udforskningen af Venus, Jordens varme og disede søsterplanet, skal Venus Express gennem en vigtig fase, som bliver den største udfordring siden opsendelsen. Det drejer sig om en række komplekse operationer og manøvrer, som skal sætte rumfartøjet i kredsløb omkring Venus. Med VOI-manøvren (Venus Orbit Insertion) er det muligt at reducere rumfartøjets hastighed i forhold til Venus, så det kan fanges ind af planetens tyngdekraft. Manøvren er vigtig og skal foretages på præcist det rette sted på præcist det rigtige tidspunkt.

VOI-fasen startede officielt den 4. april og er først gennemført den 13. april 2006. Den er opdelt i tre vigtige underfaser. Den første består af forberedelse eller initialisering af rumfartøjet, så det er parat til den egentlige indfangningsmanøvre. Her er det vigtigt, at rumfartøjet ikke går i "safe mode", i tilfælde af at funktioner eller udstyr, der ikke har relation til VOI, ikke fungerer som det skal.

Den faktiske indfangningsmanøvre består af antændelse af raketmotorerne i ca. 50 minutter om morgenen den 11. april fra kl. 09:17 (dansk tid). Det er anden hovedfase i VOI.

Den tredje og sidste fase består af retablering af alle rumfartøjets funktioner, især genstart af kommunikationen med Jorden, og uplink af de kommandoer, der skal eksekveres under første kredsløb (indfangningskredsløbet).

Indfangningskredsløbet styres af en automatisk sekvens af foruddefinerede kommandoer, der overføres til rumfartøjet fire dage inden VOI. Denne sekvens er det kommandosæt, der som minimum skal til for at antænde raketmotorerne.

Alle rumfartøjets operationer kontrolleres og styres fra Venus Express-teamet på Jorden, nærmere bestemt fra ESA's European Spacecraft Operations Centre (ESOC) i Darmstadt, Tyskland.

Der er en detaljeret tidsplan og opdateringer på Venus Express-webstedet på http://venus.esa.int.  
 

 
 
Looking at VenusArtist's impression of Venus Express orbiting Venus
ESA’s Venus Express to reach final destination
Related articles
Venus within ESA probe reachAnd now… straight to Venus!Successful Venus Express main engine testFirst light for the Venus Monitoring CameraVenus Express performs flawlessly, LEOP completeVenus Express mission operations updateVenus Express en route to probe the planet's hidden mysteries
Related links
Venus Express operationsWebcam from ESOC
 
 
 
   Copyright 2000 - 2010 © European Space Agency. All rights reserved.