ESAESA Lokal Information Danmark
   
Tjenester
KalenderRSS feedsAbonnement
 
 
 
Bookmark and Share
 
 
 
 
 
printer friendly page
Artist's view of the Shuttle servicing mission to HST
 
Ny Hubble servicemission for at opgradere instrumenterne
 
31 Oktober 2006
article includes link to podcast ESA PR 40-2006. Efter mere end 10 år med fascinerende opdagelser får Hubble-rumteleskopet den nye start, som det virkelig fortjener. I dag kom der grønt lys fra NASA's administrator Michael Griffin til en rumfærgemission for at reparere og opgradere det permanente observatorium i rummet.
 
Historien om NASA/ESA Hubble Space Telescope er domineret af de velkendte skarpe billeder og de fantastiske opdagelser, som har haft en ganske uovertruffen betydning for vores syn på verden og vores forståelse af universet. Ikke desto mindre har disse væsentlige bidrag til videnskaben og menneskeheden kun været mulige på grund af regelmæssige opgraderinger og forbedringer af Hubbles instrumentering.

Med brugen af rumfærgen til denne femte servicemission understreges den vigtige rolle, som astronauterne har spillet og fortsat spiller for forlængelsen af rumteleskopets levetid og dets videnskabelige betydning. Siden tabet af Columbia i 2003 har rumfærgen været opsendt med succes på tre missioner, hvilket bekræfter, at de forbedringer, der er blevet udført på den, har givet det krævede sikkerhedsniveau for fartøjet og dets mandskab.  
 
Hubble in free orbit
Hubble
“Der er ingen ende på de videnskabelige opgaver, vi kan udføre med en maskine som Hubble”, siger David Southwood, ESA’s Director of Science. “Hubble er vores mulighed for at forske i vores oprindelse. Alle bør være stolte af, at der er et europæisk element i teleskopet, og at vi alle har en vis del i dets succes.”

Denne servicemission vil ikke blot sikre, at Hubble kan fungere i måske yderligere 10 år, den vil også øge teleskopets kapacitet ganske væsentligt på nogle nøgleområder. Denne meget synlige mission skal finde sted i 2008 og vil omfatte adskillige rumvandringer.

Som en del af opgraderingen skal der installeres to nye videnskabelige instrumenter: Cosmic Origins Spectrograph og Wide Field Camera 3. Begge har avancerede teknologiske sensorer, der dramatisk vil forbedre Hubbles potentiale for opdagelse og give teleskopet mulighed for at registrere svagt lys fra de nyeste stjerner og galakser i universet. Med en sådan forbløffende forøgelse af teleskopets videnskabelige kapacitet vil dette observatorium i kredsløb kunne fortsætte med at kigge ud mod de fjerneste ender af rummet og afdække de mest betagende fænomener.

“I dag frembringer Hubble mere videnskab end nogensinde før i dets historie. Astronomerne beder om fem gange så meget observationstid, som der kan tildeles dem” siger Bob Fosbury, chef for HST European Coordinating Facility. “De nye instrumenter vil åbne helt nye vinduer ud mod universet. Der planlægges ekstraordinære observationer i de kommende år, som vedrører nogle af de mest fascinerende fysiske fænomener, der nogensinde er set: udforskning af planeter rundt om andre stjerner, der betyder endnu mere dybtgående undersøgelser af oprindelsen af vores Mælkevej, og som sidst men ikke mindst giver os en endnu større indsigt i universets udvikling.”
 
 
Herschel
Herschel
For yderligere medieoplysninger kontakt venligst:

Sergio Volonte, ESA Head of the Science Planning and Community Coordination Office
E-mail: Sergio.Volonte @ esa.int

Lars Lindberg Christensen, Hubble/ESA, Garching, Germany
Mobile: +49 173 3872 621
E-mail: lars @ eso.org
 
 

 
 
ESApod
Hubble servicing mission
More about...
So, how did everything start?Hubble overview
Læs også
Latest views of the V838 Monocerotis light echo from HubbleHubble yields direct proof of stellar sorting in a globular clusterAntennae galaxies’ fertile marriageFlies in a spider’s web: galaxy caught in the makingHubble confirms that planets form from disks around starsHubble finds 16 candidate extrasolar planets far across our GalaxyHubble finds hundreds of young galaxies in the early UniversePlanet or failed star? One of smallest stellar companions seen by HubbleHubble sees faintest stars in a globular clusterHubble captures a 'quintuple' quasarHubble provides spectacular view of ongoing comet break-upHubble’s view of Cigar Galaxy on sixteenth mission anniversary
Mere på internettet
Hubble - 15 Years of Discovery
 
 
 
   Copyright 2000 - 2011 © European Space Agency. All rights reserved.